Se også denne side:
Min rejse til en beduinlejer i Sinai og delfinen Oline i Det røde Hav november 1999.
November 1999 kom jeg med kort varsel på en meget primitiv tur til Sinai for at svømme med en vild delfin Oline. Jeg skulle bo i en beduinlejr ca ½ times kørsel fra Oline.
Ca. 3 uger inden turen sad jeg en dag og mediterede. Pludselig så jeg i et syn en delfin springe ind i mig, og jeg fik at vide, at jeg skulle søge i nogle gamle papirer jeg havde fået engang på en messe. Jeg fandt papirerne og fik øje på et navn, der sagde mig noget med delfiner og ringede til Inge, som jeg ikke kendte på det tidspunkt. Hun fortalte, at hvis jeg kunne få en flybillet til Eilat 3 uger efter, så havde hun mulighed for at tage mig med ind i Ægypten til denne lejer. Jeg fik den sidste plads der var i flyet
Inden denne tur havde jeg aldrig troet, at jeg spontant ville rejse ud til et sted, endda et meget primitivt sted, som jeg intet kendte til og med nogle mennesker, som jeg ikke havde set eller talt med, før jeg mødte dem i Kastrup Lufthavn. Men da min "indre stemme", havde fortalte, at jeg skulle tage af sted, havde jeg ingen betænkeligheder. Min mand bakkede mig op i at tage af sted, og jeg har aldrig fortrudt at jeg gjorde det. Jeg var dernede igen i 2000.
Udsigt over lejeren. Den lejr vi boede i, var primitiv og helt vidunderlig. Jeg kan ikke beskrive den bedre end Linda Horowitz har gjort i en artikel i Politiken under navnet "den Hemmelige Lejr". Lindas billeder kan ses her | |
Noget af det vigtigste vi skulle have med var stearinlys, sovepose og wc papir . Toiletforholdene var meget primitive, som det ses her, men der var pænt rent især første gang vi var dernede. Anden gang vi tog til lejren, varurolighederne lige begyndt at blusse op igen i Israel, og det påvirkede de fastboende i lejren meget. Der var ingen andre besøgende end os, få der kom fra Danmark. Det tog nogle dage, inden lejrens beboere var kommet ud af deres tristhed ove rurolighederne og mangel på besøgende. Om aftenen, når vi skulle på "hullerne", skulle vi lige trampe i jorden inden vi gik ind, for så var vi sikre på, at de store kakerlakker var skræmt væk. De var en hånds bredde store | |
Her til højre er hytten jeg havde mine ting i. Jeg sov udenfor i min sovepose om natten, så kunne jeg ligge og se på stjernerne og ud over Det røde Hav. Der var også en behagelig brise uden for. Det var en "luksus hytte" så jeg havde en tynd skummadras. Det viste sig dog, at jeg var ikke ene om at bruge den, for lopperne fra de vilde hunde, der af og til "lånte" madrassen, var der også, Så første nat lignede jeg noget der var løgn i hovedet. Lopperne var heldigvis ikke kommet ned i soveposen endnu. | |
Flere af hytterne var så utætte, så det blæste lige igennem. En dag jeg skulle hænge mit håndklæde på et lille søm på trærammen, blæste det så kraftigt igennem sivvæggen, at håndklædet blev blæst fast. Heldigvis var blæsten varm | |
Et billede af lejren og overfladen af havet med dets koraller under neden | Og her et billede af hvad vi så underoverfladen |
Om aftenen blev det meget hurtigt mørkt, og det var virkeligt mørkt. Vi havde kun stearinlys og lyset fra bålet. Der var en god stemning, med musik og sang fra andre besøgende og dem der arbejdede i lejren. At det ser så lyst ud på billederne skyldes udelukkende, at blitzen gav lys. Det blæste altid ind fra havet, så det var godt med lidt tæpper i ryggen når læ- tæppe muren ikke var oppe | |
Det var nogle dejlige mennesker, som jeg mødte på denne tur. 8 ud af os 12 som var af sted første gang mødtes jævnligt de efterfølgende år og 5 af os var sammen dernede igen i år 2000. Det første år var Oline
Men nu skal jeg jo ikke glemme at fortælle, at det var denne delfin jeg kom for at finde i det røde hav og historien om "Oline" kan ses her.
Tilbage til "Mine oplevelser med delfiner