Se også denne side:
På denne side kan du finde nogle af de citater og lignende, som jeg ind i mellem bruger i forbindelse med mine foredrag og kurser.
Som terapeut holder jeg meget af det følgende citat af Søren Kirkegaard (1859). Jeg kalder citatet:
Om at være/ikke at være i stand til at hjælpe andre!
"Når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere- forståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere- forståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, så jeg i grunden i stedet for at give egentlig vil beundres af ham"
Lever du dit liv "retvendt" eller "bagvendt"?
BAGVENDT:
prøver at få flere penge/ting
- for at kunne gøre hvad du har lyst til,
- så du kan blive lykkelig.
RETVENDT
være den/det du er
- og gøre det du har lyst til,
- for at få det som du ønsker dig.
Følgende citater er af af Piet Hein:
DET HUSLIGE ARBEJDE
Det huslige arbejde
er noget skidt.
Man mærker det kun,
når det ikke er gjort.
OM GODE ØNSKER
Hvo som bare ønsker godt
for sin syge moster -
kan den kunst at være flot
uden at det koster.
FISKEPERSPEKTIV
Jeg ser min guldfisk
med sorg i sinde
og tænker, ak
den er lukket inde.
Den kigger på mig
fra bag sin rude
og tænker, ak
han er lukket ude.
TRÆT AF LIVET
Hun har dén mine:
Jeg er træt af livet!
Og at hun er det,
tar' hun selv for givet.
Een mulighed
forstår hun ingensinde:
at det er livet,
som er træt af hende
TROEN OG HÅBET
Pessimisterne
er dog
de rene tåber-
de tror
på det modsatte af,
hvad de håber.
Nej, de optimister,
som livet
beror på,
er dem,
som tør håbe
på noget, de tror på.
AT STYRTE OG AT SLAPPE
Den som altid styrter af
får aldrig læsset byrder af.
Men den som gider slappe af,
får overskud at tappe af.
TALTEORETISK STEMNING
16 til 24 er 40.
Tænk at så lidt
gør det så meget større!
ARBEJDS-TRUK
Du skal bruge en del
af din snille
til at trylle din opgave
lille.
Når du først
har lagt seletøj på den -
lad den gro sig så stor
du kan få den.
Citater af Piet Hein slut
Hvis dit liv var en film, ville du så gå i biografen for at se den?
Vore rettigheder! (Citat af ukendt oprindelse)
1. Som en selvstændig person, der ikke blot er identisk med de roller, jeg måtte pålægge mig i livet, har jeg ret til at give udtryk for mine egne behov og selv afgøre, hvordan jeg vil prioritere.
2. Jeg har ret til at blive behandlet med respekt som et intilligent, dygtigt og ligeværdigt menneske.
3. Jeg har ret til at give udtryk for mine følelser.
4. Jeg har ret til at give udtryk for mine synspunkter og mine værdier.
5. Jeg har ret til at sige ja og nej på egne vegne.
6. Det er min ret at begå en fejl.
7. Det er min ret at ændre mening.
8. Det er min ret at sige, når der er noget, jeg ikke forstår.
9. Jeg har ret til at bede om det jeg gerne vil have.
10. Det er min ret at afvise at tage ansvaret for andres problemer.
11. Det er min ret at have med andre at gøre, uden at være afhængig af deres bekræftigelse og accept.
Gravmæle:
Kan det blive dit? "Jeg har brugt hele mit liv på at være noget, så jeg har ikke haft tid til at være"
Anti-Jantelov!
•Du skal vide, at vi andre regner med dig.
•Du skal indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er afhængige af dig.
•Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
•Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
•Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
•Du skal vide, at du høre sammen med os.
•Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
• Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.
•Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab
Af Poul A. Jørgensen
10 regler for klar kommunikation
(en huskeseddel)
1. Tal for dig selv:
Du kan aldrig have uret, når du udtrykker en personlig oplevelse. Tør du ikke tale for dig selv, så sig det, det er en klar besked. Så har du taget ansvar i samvær - du er dig.
2. Bed om det du vil have:
Betragt andre som voksne, der kan sige klart "ja" og "nej" til dig.
3. Nægt at give det, du ikke har lyst til at give:
Et klart "nej" kan være det kærligste, du kan give andre - hvis det er en ægte meddelelse om dig selv.
4. Giv fuldstændige meddelelser:
Ikke bare halve, giv hellere flere lag, så der er noget at tage fat på end for lidt, så der lukkes af for kommunikationen.
5. Undgå undskyldninger:
som er manipulationens bedste våben, når vi vil undgå konfrontation og selvindsigt. Hav ikke dårlig samvittighed - det er spild af tid.
6. Gå fra al tale om fortid og fremtid til nutid:
Du skal kunne være dig selv i her og nu, før du kan gøre op med fortiden og behandle fremtiden. Her og nu er virkeligheden i udviklede samvær med de mennesker, vi er sammen med.
7. Gå fra det generelle til det specifikke.
8. Gå fra spørgsmål til personlig udsagn.
9. Slå af og til hjernen fra og lyt til din krop.
10. Spørg mindre "hvorfor" og mere "hvordan" og "hvad":
"Hvorfor" giver ikke så god en kommunikation som med "hvordan", da begge bedre kommer "på banen" her.