Florida-2001


Illa Jepsen

Akelejevej 2

3650 Ølstykke


Tlf. +45 47100757

Find mig på krak

Mail: klik her

Healing og terapi v/Illa Jepsen

Se også denne side:

www.illas-side.dk


Illa Jepsen, Akelejevej 2, 3650 Ølstykke tlf. 47100757  Mail: klik her     

Copyright © All Rights Reserved Illa



Min oplevelse som kursist på

Dolphin Research Center


Fra min artikkel i bladet "Delfinen". Bladet laves desværre ikke mere.


Ja hvem har ikke en drøm om at komme til at svømme med delfiner?

Den 6. oktober 2001 gik en af mine drømme i opfyldelse. Jeg var deltager på et uge kursus på Dolphin Reserch Center (DRC ) på Crassy Key i Florida.



Jeg havde godt to år forinden mødt Annette S. og Lone i Sinaiørkenen, hvor vi var taget til, for at svømme med den efterhånden meget berømte delfin Oline i Det Røde Hav. Ingen af os kendte hinanden på det tidspunkt, men fandt hurtigt ud af, at turen til Sinai og Oline havde bragt os sammen for mere end denne ene tur. Og da Annette senere viste en film, som hun havde fået optaget, da hun tidligere var på kursus på DRC var jeg solgt. Der måtte jeg simpelthen over. Annette var en god primus motor med alt det praktiske omkring tilmelding, fly billeje o.s.v., hvilket jeg er hende taknemlig for, så den 6/10 begyndte eventyret for os tre sammen med andre kursister og 16 delfiner.






Delfinerne på DRC lever i naturlige laguner ved kysten til Den Mexicanske Golf. Lagunerne er indhegnede. I tilfælde af orkaner, som der er af og til i dette området, bliver hegnene lagt ned, så delfinerne kan svømme ud i det fri. Delfinerne bliver dog på stedet. De søger i læ i den største og dybeste lagune ved land. Personalet har oplevet, at en delfin pludselig befinder sig i en anden lagune, og det har altid været en handelfin, der er gået på damebesøg. Umiddelbart kunne personalet ikke se, hvordan delfinen var kommet ud af sin egen lagune.Til trods for at hegnene rundt om lagunerne er så lave, at delfinerne sagtens kan springe over hegnene, så springer hverken delfiner i fangenskab eller vilde delfiner over hegn eller fiskenet af en eller anden mystisk grund. Hegnene blev undersøgt, og man fandt et hul i hegnet. Hullet blev med det samme lappet, men det holdt nu ikke en af delfinerne tilbage for at bryde ud igen. Udbryderkongen var og er handelfinen Delphi. Han er på nuværende tidspunkt far til fire af centrets delfiner. Delphi elsker at gå på damebesøg, derfor har han også fået øgenavnet "the Fox" og "Houdini". Delfinerne virker utrolige glade og tillidsfulde. Så bare det at gå rundt på centret gjorde mig glad.




Kurset vi deltog i var meget intenst fra 9 morgen til ca. 21 aften. Det foregik som en vekslen mellem teoretisk undervisning og praktisk undervisning med delfinerne. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg ville lære så meget på "bare" en uge. Personlig var jeg meget interesseret i at lære noget om delfiners indvirkning på mennesker. Desværre havde de ingen terapi sessions, da vi var der, så vi kunne ikke overvære en sådan i praksis. (OBS siden hen har jeg fået en delfin terapeut træner uddannelse)







Af de praktiske ting, vi fik lov til at overvære, var hvordan de lærte delfinerne at gøre forskellige ting ved hjælp af håndsignaler fra trænerne. Vi fik også selv lov at prøve at få delfinerne til at gøre nogle ting. Det var enormt spændende og imponerende at se, hvordan delfinerne nød at vi "legede" med dem. For det virkede som om, de opfattede vores og trænernes samvær som leg.

Ud over at lære en masse i teoritimerne havde vi flere fantastiske oplevelser med delfinerne i ugens løb. Nogle af de største oplevelser var at få lov at træne dem oppe fra pontonen og at være i vandet med dem. At blive skubbet under fødderne af to delfiner mens vi lå på ryggen og så bagefter blive transporteret frem gennem vandet mellem to delfiner ved at holde i deres rygfinner var fantastisk.. Jeg var absolut ikke ene om at nyde disse oplevelser. Både de andre kursister og delfinerne virkede som om de nød det.

Den oplevelse, der dog gjorde mest indtryk på mig, fandt sted en eftermiddag efter at centret havde lukket for publikum. Generelt opfattede jeg, at der var er en speciel stemning når de besøgende var gået hjem og centret var lukket for andre end personalet og os 12 kursister. Delfinerne koncentrerede sig om hinanden og svømme stille rundt eller legede med hinanden, i modsætning til når der var publikummer at svømmede med og optræde for, trænere der trænede dem og beskæftigede dem på anden vis. Den første dag havde vi fået at vide, at vi hver især skulle vælge en delfin, som vi skulle holde særlig øje med / observere i den uge, vi var på centret.



Jeg sad og observerede Rainbow, en han delfin, som var kommet til centret i 1991. Jeg sad ude på en træ bro mellem to indhegninger. Efter sigende skulle Rainbow være en glad pjattet delfin, som kunne finde på lidt af hvert og elskede at optræde, så derfor havde jeg valgt ham. Mens jeg sad alene på broen og betragtede Rainbow, fik jeg en følelse af, at der var noget dybt inde i mig, som blev berørt. Jeg sad med tåre i øjnene og billeder rullede frem for mit indre blik. Billederne var fra nogle voldsomme ulykker og episoder i mit liv. Episoder som har voldt mig megen såvel fysisk som psykisk smerte. Jeg forstod ikke, hvad der fremkaldte disse følelser, som føltes som en blanding af tidligere sorg/smerte og samtidig ligesom var et fingerpraj om, at livet går videre på trods at modgang. Det var som om jeg så, hvad godt jeg havde lært af disse episoder, der rullede op for mit blik. Jeg følte det som om, der stod en bag mig og fik mig til at se på min fortid. Jeg blev simpelthen nød til at vende mig om, selvom jeg jo vidste, at der ingen var, men her tog jeg fejl. Bag mig nede i vandet fik jeg øje på Josephine, DRC's ældste og meget kloge delfin. Hun befandt sig i lagunen bag mig. Hun lå helt stille og betragtede mig meget intenst med det ene øje. Jeg følte det, som om vi teleparterede til hinanden, og som om hun viste mig, hvad godt der var kommet ud af mit liv ved at gennemleve mine ulykker og de svære tider i mit liv. Det var som om hun viste mig, hvordan mine erfaringer kan give styrke og bruges positivt i mit liv nu. Pludselig lød det i mit hoved, som om hun sagde "Jeg har selv prøvet det, jeg ved livet går videre, vi lærer af vores erfaringer". Det var som om hun samtidig viste mig billeder af hendes eget liv. Da vi havde siddet sådan et stykke tid, svømmede hun stille og roligt væk. Jeg var enormt berørt af det, der lige var sket. Jeg bliver stadig rørt, når jeg tænker på denne episode og de billeder der rullede forbi mit indre blik den eftermiddag. (Min beretning om dette møde kan høres på dr. "delfiner og drifter" 4:4)


Efter denne episode måtte jeg vide noget mere om Josephine. For jeg følte klart, hun ville hjælpe mig ud fra hendes egne erfaringer. Vi havde fået en fortegnelse over alle delfinernes liv. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke fået læst den, men gjorde det efter denne episode. Jeg vidste at Josephine havde fået en hård medfart af en eller flere hajer før hun kom til DRC, for hun var ikke just køn at se på med alle de dybe bid og ar hun havde. Før hun kom til DRC i 1988 havde hun været objekt for forskning på Long Marine Lab in Santa Cruz, California og inde da havde hun deltaget i adskillige år i The U.S. Navy's forsknings projekter. Hvor hun oprindelig er kommet fra ved ingen. I dag er hun den delfin, som tager sig af nye delfiner. Hun har ikke selv fået nogen kalv på trods af masser af han delfiners tilnærmelser og parringer. Josephine har påtaget sig den rolle, at tage sig af nyankomne delfiner samt været tante for flere af centrets baby delfiner, som hun lærer livets gang som delfin. Da jeg fortalte min oplevelse for noget af personalet på centret, blev de ikke forbavsede, for som en sagde. "Josephine er speciel. Hun ser ligesom igennem mennesker og hjælper dem på hendes specielle måde."

(Josephine er senerehen stille sovet ind og er gået over på den anden side. Tilføjet 2004)


Personlig behøver jeg ingen forskning for at få vished om, at delfiner er kloge og har evner, der overgår det vi kalder normale evner, og de er katalysator for at vi mennesker i samvær med delfinerne kan komme i kontakt med meget dybe følelser i os selv. I ugens løb havde jeg set, hvordan andre kursister kom i kontakt med dybe følelser. Noget af det samme har jeg oplevet i samvær med Oline i Det Røde Hav.





Efter denne uforglemmelige uge på DRC. kørte vi videre op til Clearvater ved Tampa Bay, hvor vi så en masse vilde delfiner  springe rundt og lege i bådenes bovbølger. Det er en helt anden men ikke mindre god oplevelse, som jeg dog ikke fortæller om nu.