Se også denne side:
Forstå kroppens energisystem og brug det i din hverdag
På dette kursus vil du lære om det menneskelige energisystems opbygning (menneskets aura). Denne viden kan bl.a. være en hjælp til, at du kan få energien i din egen krop til at flyde friere. Undervisningen vil veksle mellem teori og forskellige praktiske øvelser. Du skal bl.a. lære at mærke auraens og chakraernes energier. Forskellige visualiserings- healings- og jordforbindelsesøvelser vil også indgå i dette kursus. Den eneste forudsætning for at deltage på kurset er, at du er nysgerrig og villig til at indgå i et samarbejde med andre på holdet i forbindelse med nogle af de praktiske øvelser.